Er du ny i forhold til online markedsføring, kan det hurtigt blive lidt af en jungle at finde rundt i.  Der er frygtelig mange sociale medier at vælge mellem, og er man ikke opdateret på de nyeste trends, kan det hurtigt blive dyrt, tidskrævende og nytteløst. Mange nystartede virksomheder rækker ud efter professionelle medievirksomheder i håb om, at de kan skaffe flere kunder i butikken. Men kan de det? Og hvordan prioriterer man mellem sin tid og penge?

Man kan tilegne sig meget viden på egen hånd og man kan betale sig fra det meste. Lige meget hvilken løsning man vælger, så må man gøre op med sig selv, om man vil investerer tiden selv eller ofre pengene. Hvad får du mest ud af? På mange måder har disse to parametre samme værdi, hvorfor den ene mulighed ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Når dagen er omme, handler det om, at få valuta for pengene.

Brug tiden på det du ved noget om

Har man lige startet ny virksomhed, er der selvsagt nok af opgaver at kaste sig ud i. Virksomhedsopstart, jura, SKAT, samarbejdspartner, aftaler og listen kunne blive ved. Ja for ikke at glemme alle de opgaver, som opstår pludseligt og uventet. Pointen er, der er nok at se til, så koncentrer dig om det, du ved mest om. Har man for eksempel aldrig interesseret sig en frygtelig masse for EDB-udstyr, så er det måske heller ikke på sociale medier at energien skal lægges. I så fald kan det give mening at få et professionelt marketingbureau til at hjælpe. Udfordringen for dig som nystartede erhvervsdrivende bliver at holde disse marketingbureauer i snor. Ligesom alle andre virksomheder, er de interesseret i at sælge produkter, tjene penge og lave overskud. Det kan derfor være en god ide at gøre sig nogle overvejelser om budget og ønsket effekt inden man går i gang. Sætte sig nogle klare og målbare mål for, hvad du ønsker at opnå med de penge og den tid du investerer. Når du har fået et tilbud fra et mediehus, så tag det gerne med over til konkurrenten, og se om de kan gøre det bedre. Snak også med venner og bekendte, som eventuelt har mere kendskab på området. Det kan være en god ide at finde ud af, hvad en kunde for vil koste dig via Facebook.  Kan du beregne det, så kan du hurtigt måle, om det er pengene værd, og om det er her energien bruges bedst muligt.

Kender du din målgruppe?

Som tidligere nævnt, er der rigtig mange sociale medier og kanaler at vælge mellem. Hvis ikke man har en naturlig interesse eller er uddannet på området, kan man meget hurtig fare vild og miste overblikket. Derfor hander det først og fremmeste om at få defineret sin målgruppe. Ens kernemålgrupe kan nemlig være afgørende for, om det er Facebook, Instagram, Snapchat, Linkedin, eller noget helt andet, der virker for netop din virksomhed. Med de to største sociale medier som eksempel, vil vi prøve at grave en smule dybere ned i brugeradfærd og markedsføringspotentiale.

Facebook

Facebook er muligvis det mest udbredte og anvendte sociale medie, når det kommer til danske virksomheder. I dag er stort set alle på Facebook og ikke uden grund. Siden Facebook blev lanceret i midten af 00’erne er antallet af brugerne nemlig kun gået en vej. Opad. Derfor er Facebook nærmest et must for alle typer af virksomheder. Store som små. Hvad enten man er frisør, tømrer eller driver en online webshop. Dine kunder er på Facebook, derfor skal du også være det.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at have brugeradfærden for øje. Specielt efter at Facebook netop har ændret deres algoritme således, at venners opslag bliver favoriseret frem for virksomhedsopslag. Det betyder, at virksomheder nu ryger bagerst i køen, og derfor får svære ved at nå ud til sine følgere. Dermed bliver det også dyre at reklamere. Facebook har dog altid og vil fortsat favorisere populære opslag. Det betyder at et opslag, der hurtigt får 10-15 likes/kommentarer, bliver prioriteret og har større chance for at blive set af andre. Derfor kan det ofte bedre betale sig at investerer tid på godt indhold, frem for penge på synlighed. Hvis indholdet er godt, så bliver det organiske reach det som regel også. I forbindelse med mors dag lavede massageportalen, RaskRask et opslag på deres facebookside, der lød: “Du kan give en gave, der visner, eller du kan give en gave, der løsner” med link til massage-gavekort.  Det behøver ikke tag længere tid. Det skal blot prikke til læseren og fange deres interesse.  

 

Instagram

Mange virksomheder overser Instagram. Enten fordi de slet ikke har en konto eller fordi de glemmer at være aktive – hvilket er vigtigt på både Instagram og FB i dag. Instagram har også den ulempe, at man ikke kan indsætte link i teksten til det billede man uploader. Det er kun muligt at have et link i sin profiltekst. Det kan for mange virke som en stor ulempe, da man ofte gerne vil have folk dirigeret ind på sin hjemmeside eller webshop. Men selvom det fremstår som en større minus, så må man ikke glemme, at Instagram holder på en stor potentiel målgruppe. Omkring hver fjerde dansker har en Instagramkonto, og særligt de unge har taget mediet til sig. Hvis dine kunder findes i den yngre målgruppe, kan Instagram derfor godt være værd at ofre lidt tid eller penge på. Nyeste undersøgelser viser, at unge mellem 15-25 sjældent interagere på facebook i samme grad som deres forældre gør. De synes i stedet at være langt mere aktive på Instagram, Snapchat og lignende medier. Man kan fristes til at sige, at forældrene og bedsteforældrene har overtaget Facebook, mens de unge har taget andre medier til sig.  

Husk derfor altid at find en kernemålgruppe og beslut dig for, hvem du ønsker at kommunikere til. På den både bliver det nemmere og billigere for dig i sidste ende.  

Held og lykke derude.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *