
Et af de værktøjer der kan tages op af værktøjskassen når det kommer til online marketing via content er at lave godt evergreen indhold til hjemmesiden.
Om det er indhold der er aktuelt hele året rundt, eller om det er indhold der er aktuelt bestemte tider på året, er ikke så vigtigt, men hvis indholdet kun er aktuelt omkring jul, vil det være fornuftigt at lave mere forskelligt indhold som kan skabe trafik på andre tidspunkter af året.
Et eksempel på Evergreen content er BOXIT’s 15 ting du skal huske, når du flytter. Det er indhold der kræver meget lidt vedligeholdelse, og indhold som er aktuelt året rundt. Indholdet på siden tiltrækker trafik fra personer som inden for nærmeste fremtid skal flytte, og her ser de så BOXIT som en af eksperterne inden for flytning.
BOXIT kan hjælpe med mere end viden om råd til flytningen. Hos BOXIT kan du købe flyttekasser og andet flyttetilbehør. Du kan leje en lukket flyttetrailer til flyttedagen. Hvis flytningen ikke er direkte fra den ene adresse til den anden, kan du leje et depotrum til midlertidig opmagasinering af dine ting eller du kan leje en Flyttebox som bliver opmagasineret på et sikret depot indtil den bliver flyttet til din nye adresse.
Med så mange produkter der henvender sig til personer der snart skal flytte, er sådan noget indhold meget værd. Ud over at personerne stifter bekendtskab med BOXIT, giver det også masser af muligheder for efterfølgende at påvirke personerne med retargetingannoncer.
Linkbuilding via evergreen content
Når du har skrevet og udgivet indholdet, er det tid til at få links til indholdet, så det bliver synligt på Google. I første omgang skal du være aktiv omkring linkbuilding. Det kan være igennem reach out mails til relevante medier, bloggere mm.
Når først indholdet begynder at være synligt i Google søgninger, vil en del af linkbuildingarbejdet komme til at foregå helt automatisk. Der findes bloggere der blogger om alt mellem himmel og jord, og nogen af dem henviser gerne til kilder hvor de har fundet godt indhold.
I ovenstående eksempel med ting du skal huske når du flytter, er der indhold til et område som kan blive aktuelt for de fleste bloggere. Her vil der løbende komme nye links, fordi bloggerne finder det relevant at linke til indholdet i forbindelse med deres skriverier om deres egen flytning eller den flytning som de skal hjælpe venner / familie med.
Har du lavet rigtigt, rigtigt, rigtigt godt indhold vil du også få mulighed for at få links fra andre sider end dem man normalt kan få. Det kan være flyttemænd der ikke selv vil lave indhold om gode råd til flytninger, men i stedet henviser til listen der allerede er lavet.
Dermed kommer der lige pludseligt links fra andre virksomheder i nogenlunde samme branche. Fra sider som ikke linker meget ud og som konkurrenterne kan få meget svært ved at kopiere.
Det bedste af det hele er at disse links bliver ved med at komme stille og roligt uden at du behøver gøre noget for det. Når først du har lavet indhold der er godt nok og arbejdet på at få det synligt, behøver du ikke gøre meget andet end at vedligehold oplysningerne.
Den løbende vedligeholdelse
Har du skrevet indhold omkring flytteråd, vil der komme ændringer. Eksempelvis kunne man for få år siden få en flyttemappe på posthuset. Det er ikke længere muligt, og derfor skal sådan en oplysning rettes til når det ikke længere er muligt. Der var også på et tidspunkt hvor flytning var noget man meldte via eposthuset, hvilket ikke længere er muligt.
Det er dog mindre rettelser og der vil ofte gå år mellem rettelserne skal laves. Den tid der skal investeres er stor til at starte med, men effekten varer ved længe med en minimal indsats.
Hvordan kommer du i gang?
Først skal du gøre op med dig selv om du vil afsætte den tid der skal til for at lave research, så du ved alt om det emne du vil beskrive, og herefter bruge tid på reach out, så indholdet bliver synligt i søgeresultaterne. Hvis du tror at du kan få succes med en mindre indsats, er der stor risiko for at du fejler, og så kan det være at din tid er bedre brugt andre steder.
Du skal også finde ud af om du selv kan skrive indholdet så bliver det bedste. Vil du have succes er det sjældent nok med godt indhold. Det skal være det bedste indhold på det område.
Vil du bruge den tid der skal til og kan du selv skrive indholdet eller vil du betale en dygtig tekstforfatter for det, er det tid til at finde ud af hvilke emner der er relevante for dit brand og / eller dine produkter. Det skal være et emne som er relevant altid, eller som bliver relevant igen hvert år.
Når du har et emne som du vil skrive om, er det bare med at komme i gang med at undersøge alt hvad der er værd at vide inden for det område. Lav løbende noter og gem kilder så du nemt kan læse op på det igen hvis der er noget du er i tvivl om.
Når du har sat dig grundigt ind i emnet, er det nemt at sortere i hvad der er vigtigt og hvad der kan undlades.
Nu er det bare med at skrive løs. God arbejdslyst.