Der var en gang hvor content marketing var det helt store buzz word og nærmest portræteret som en revolution inden for markedsføring. Den tid er ovre og der er nye veje, der virker mindst lige så lovende.

Der er ganske enkelt blevet udsendt ufatteligt meget content ud, og bliver det stadig, så den teknik har efterhånden mistet sin tiltrækningskraft. Heldigvis for os der arbejder med marketing, så er der kommet en ny fræk dreng i klassen og det er naturligvis influencer marketing.

 

Influencer marketing har efterhånden eksisterer som det nye i et par år og har efterhånden bevist sit værd. I denne artikel finder du hovedårsagerne til, at content marketing ikke længere er den mest effektive kanal, når vi snakker digital marketing, men at vi i stedet snakker om influencer marketing.

 

For alle der følger bare en smule med inden for digital markedsføring, så er influencer marketing ikke en nyhed.

Influencer marketing løser det problem, at folks tillid til brands i tiltagende grad er faldende og de er derfor mere afhængige af anbefaler fra folk de stoler på. Her taler vi om venner, familie, arbejdskollegaer eller en helt anden form for pålidelig kilde til information.

I den sidstenævnte kategori finder vi influencers. Influencers har den særlige – og vigtige evne – at de kan påvirke forbrugerens buying decision gennem deres reviews og anbefalinger.

Når jeg f.eks. skal på udkig efter et lækkert jakkesæt, så vil jeg som oftest søge inspiration hos mandlige bloggere indenfor herremode og stil som jeg har tiltro til.

 

Content marketing kan siges at tilhøre én gren af influencer marketing, hvilket desuden kan omfatte en influencers sociale medie platforme, e-mail marketing og andre digitale marketings kanaler.

 

En influenter kan skabe højkvalitets indhold med høj autoritet, som kan nå ud til et specifikt kundesegment og opnå en masse engagement hos dette værdifulde kundesegment.

 

Udfordringen er her naturligvis, at du aldrig har 100% kontrol over dette indhold og at du som brand er afhængig af, at der er en aftale ridset op, inden du f.eks. sender produkter afsted til anmeldelse af influenteren. Men det er en helt anden snak. Lad os I denne omgang kigge på 6 grunde til, at influencer marketing er fremtiden:

 

1. De skaber det bedste indhold

Mange influencers er faktisk ganske strikes med hvem de laver et kommercielt samarbejde med. De er udemærkede klar over, at hvis deres hovedområde er f.eks. baby og graviditet, så nytter det ikke noget, at indgå et samarbejde med Absolute Vodka. De har ligeledes et brand, de skal tage hånd om.

Dette er naturligvis kun positivt for brands, da influencerens troværdighed er opretholdt og når influenceren anbefaler ens produkt, så opfattes dette som en oprigtig anbefaling af forbrugeren.

 

2. De er troværdige

I forlængelse af ovenstående pointe, så er influenceres troværdige overfor forbrugerne. Dette gør, at de har en meget mere kraftig påvirkning på deres følgere end enhver anden form for marketingskanal kan opnå.

Forbrugerne lytter til disse influencers – også selv når de anbefaler dem at købe visse produkter og specifikke brands.

Man kan som brand derfor nå frem til et specifikt ønsket kundesegment på en effektiv måde, ved at samarbejde med de rette influencers.

 

3. De sikrer at brands når ud til forbrugerne, som efterspørger troværdighed

Addblocker og mange andre services er vidne om, at forbrugerne er trætte af de konstante reklamer, som de bliver udsatte for. Der er derfor en efterspørgsel på troværdighed og ærlighed. Derfor er influencers et genialt værktøj at have adgang til.

De sikrer brands adgang til ægte engagement fra deres følgere og de giver adgang til en troværdig form for markedsføring. Dette kan ske gennem en bred vifte af marketingkanaler som f.eks. videoer, blogposts, DYI artikler, Facebook og Instagram.

 

4. De sikrer brands værdi og højt engagement

Influencers har den unikke egenskab, at de skaber værdi for deres følgere. Hvad end det er ren underholdning, guides, indblik i hvordan de klæder sig eller noget helt fjerde, så tilføjer de værdi, hvilket er årsagen til, at de opnår de mange følgere.

Derfor opnår de også, at deres følgere deler, liker og diskuterer deres indhold. De skaber en relation til deres følgere, da indholdet – med reklame eller ej – kommer fra en med-forbruger i stedet for direkte fra brandet selv.

 

5. De sikrer brands trafik

Der er masser af spændende muligheder for, at opnå trafik til et brands hjemmesiden igennem influencere. Dette kan f.eks. være via link building, via forbedring af brandets sociale værdi, gennem gæsteindlæg på brandets hjemmeside, gennem gæsteindlæg af brandet på influencerens hjemmeside m.m. Der er masser af muligheder, det handler bare om at være kreativ.

 

6. De er billige

Jovist, der finds influencers som koster en mindre formue, at få I tale, men der finds samtidig et hav af influencers med lidt færre følgere, som til gengæld koster betragteligt mindre. De kaldes populær micro-influencers.

Hvis man sammenligner prisen pr. følger for de største influencers med prisen pr. følger – og måske mere vigtig pr. engagement – så tegner der sig et billede af, at micro-influencers er vejen frem, særligt for brands med mindre budgetter.

 

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *